Vinordbog
Opdateret 1. oktober 2026
Vinordbogen forklarer 152 af de ord, du møder på en vinetiket, et vinkort eller i en smagsnote — på almindeligt dansk og med svaret i første sætning. Tabellen nedenfor er hele ordbogen; 73 af ordene har deres eget opslag med reglerne, tallene og de eksempler, der gør forskellen, når du står i butikken.
Hvordan bruger du ordbogen?
Slå op i tabellen — den er alfabetisk og dækker 23 bogstaver fra A til Å. Står ordet med link, findes der et fuldt opslag med reglerne bag begrebet; står det uden, er den korte forklaring i tabellen hele svaret. Leder du efter en bestemt drue, region eller vintype frem for et fagudtryk, hører den hjemme i vinguiden i stedet.
Hvilke slags ord står i ordbogen?
- Vintyper og stile17 opslag — Naturvin, Orange vin, Lambrusco, Moscato …
- Hedvin og aromatiseret vin6 opslag — Sherry, Madeira, Marsala, Vermouth …
- Drikke med vin6 opslag — Sangria, Aperitif, Kir royal, Spritz …
- Produktion og kælder11 opslag — Maceration, Fermentering, Malolaktisk gæring, Bâtonnage …
- Klassifikation og etiket16 opslag — Appellation, Grand cru, Lieu-dit, Brut …
- Vinmark og drue4 opslag — Terroir, Vingård, Vinstok, Phylloxera …
- Fejl, opbevaring og format6 opslag — Sulfitter, Korkprop, Botrytis, Magnum …
- Smagning og kultur7 opslag — Sommelier, Blindsmagning, Robert Parker, Alkoholprocent i vin …
Vinordbog A-Å
| Ord | Hvad det betyder |
|---|---|
| Abboccato | Italiensk for let sød — mellem secco og amabile. |
| Adstringens | Den sammensnærpende fornemmelse fra tannin. Se tanniner. |
| Alkoholprocent i vin | Typisk 11-15 % for almindelig vin, 15-22 % for hedvin. Etiketten har en lovlig tolerance på ±0,5 procentpoint. |
| Amabile | Italiensk for halvsød, sødere end abboccato. |
| Amfora | Lerkar til gæring og lagring. Lader ilt sive ind som et fad, men tilfører ingen træsmag. |
| Anbaugebiet | Tysk vinregion. Der er 13 i alt, fra Mosel til Baden. |
| Annata | Italiensk for årgang. Står ofte som «annata» foran årstallet. |
| Aperitif | Drik serveret før måltidet. Skal være tør, syrlig og relativt let — sødme sløver appetitten. |
| Appellation | Beskyttet stednavn med bindende regler for druer, udbytte og metode. AOC, DOC, DO, DOP. |
| Assemblage | Sammensætningen af den færdige vin af flere partier — druer, marker eller årgange. |
| Autolyse | Nedbrydningen af døde gærceller, der giver mousserende vin brød- og briochetoner. |
| Bag-in-box | Vin i en pose med hane inde i en kasse. Posen klapper sammen, så vinen holder 3-6 uger efter åbning. |
| Barrique | Egefad på 225 liter, standarden fra Bordeaux. Se fadlagring. |
| Bâtonnage | Omrøring af gærbundfaldet i fadet. Giver hvidvin fylde, cremet mundfølelse og brøddej-aroma. |
| Biodynamisk vin | Vin dyrket efter Rudolf Steiners principper — økologi plus præparater og kalender. Certificeres privat, oftest af Demeter. |
| Blanc de blancs | «Hvid af hvide»: mousserende vin lavet udelukkende på hvide druer. Modstykket er blanc de noirs, hvid vin på blå druer. |
| Blanc de noirs | Hvid vin lavet på blå druer, presset uden skindkontakt. |
| Blindsmagning | Smagning hvor flasken er skjult, så etiket og pris ikke påvirker dommen. |
| Bodega | Spansk for kælder eller vinhus. Bruges både om producenter og handelshuse. |
| Botrytis | Svampen Botrytis cinerea. Som ædelråd koncentrerer den druen; som gråskimmel ødelægger den høsten. |
| Botte | Stort italiensk træfad, ofte flere tusind liter. Giver diskret træpåvirkning. |
| Bouquet | De aromaer, der udvikles under lagring — modsat den primære frugtduft. |
| Brut | Tør mousserende vin, under 12 g sukker pr. liter. Skalaen går fra brut nature til doux. |
| Bundfald | Udfældede farvestoffer og tanniner i ældre rødvin. Ikke en fejl; hæld forsigtigt. |
| Cantina | Italiensk for kælder eller vineri. «Cantina sociale» er et andelsvineri. |
| Carbonique | Kort for macération carbonique, gæring inde i hele druer. Se maceration. |
| Chaptalisering | Tilsætning af sukker før gæringen for at hæve alkoholprocenten. Gør ikke vinen sød. |
| Château | Fransk vinejendom, især i Bordeaux. Betyder en samlet ejendom med egne marker — ikke nødvendigvis en bygning. |
| Claret | Britisk ord for rødvin fra Bordeaux. Må ikke forveksles med clairet, der er en mørk bordeaux-rosé. |
| Classico | Italiensk: druerne kommer fra appellationens historiske kerneområde. |
| Clos | Fransk: en indhegnet vinmark, typisk med en gammel stenmur omkring. |
| Coravin | System, der trækker vin ud gennem proppen med en nål, så flasken kan blive lukket. |
| Crémant | Fransk mousserende vin efter champagnemetoden uden for Champagne. Se crémant. |
| Crianza, reserva og gran reserva | Spanske lagringsbetegnelser. Crianza er den korteste, gran reserva den længste — målt i måneder i fad og på flaske. |
| Cru bourgeois | Klassifikation i Médoc under 1855-klassifikationen. Revideres løbende. |
| Cuvée | Et parti vin. Kan betyde den første presning, en bestemt blanding eller husets topvin — eller ingenting. |
| Degorgering | Fjernelse af gærbundfaldet fra en mousserende flaske, før dosagen tilsættes. |
| Dekantering | At hælde vinen fra flasken over i en karaffel — enten for at ilte den eller for at skille den fra bundfaldet. |
| Demi-sec | 32-50 g sukker pr. liter på mousserende vin. Trods navnet en sød vin, ikke en halvtør. |
| Dessertvin | Samlebetegnelse for søde vine. Sødmen kan komme fra ædelråd, tørrede druer, frost, standset gæring eller tilsat sprit. |
| Digestif | Drik serveret efter måltidet. Kraftig, sød eller bitter — modsætningen til aperitiffen. |
| DOC og DOCG | Italiens to øverste kvalitetstrin. DOCG har statskontrolleret smagning og nummereret banderole om flaskehalsen. |
| Domaine | Fransk vinejendom, især i Bourgogne, der laver vin af egne druer. |
| Dosage | Sukkeropløsning tilsat mousserende vin efter degorgering. Bestemmer, om vinen er brut, extra brut eller nature. |
| Doux | Fransk for sød. På mousserende vin over 50 g sukker pr. liter. |
| Einzellage | Tysk: en enkelt navngiven vinmark. Modstykket til det franske lieu-dit. |
| Eiswein | Sød vin af druer høstet og presset frosne ved ÷7 °C eller koldere. Kaldes icewine i Canada, isvin på dansk. |
| Élevage | Vinens opdragelse mellem gæring og aftapning — fad, tank, tid. |
| En primeur | Køb af vin, før den er tappet — typisk bordeaux, der smages på fad om foråret og leveres et par år senere. |
| Erzeugerabfüllung | Tysk: aftappet af producenten selv. Se weingut. |
| Fadlagring | Lagring i egefade. Tilfører aroma, tannin og langsom ilttilførsel — mest fra nye fade. |
| Fermentering | Gæringen, hvor gærceller omdanner druesukker til alkohol og kulsyre. Grundprocessen i al vin. |
| Fiasco | Den halmomviklede flaske, der historisk hører til Chianti. |
| Filtrering | Fjernelse af gærrester og partikler før aftapning. Fravælges i mange naturvine. |
| Flor | Gærfilmen, der beskytter fino-sherry mod ilt. Se sherry. |
| Foudre | Meget stort træfad, typisk 20-120 hektoliter. Giver næsten ingen træsmag. |
| Frizzante | Let perlende vin med 1-2,5 bars tryk. Mindre bobler end spumante, ofte lukket med kronkapsel. |
| Garvesyre | Dansk ord for tannin. Se tanniner. |
| Glühwein | Tysk opvarmet, krydret rødvin. Må ikke koge — alkoholen fordamper over 78 grader. |
| Grand cru | Øverste klassifikationstrin — men det betyder noget forskelligt i Bourgogne, Champagne, Alsace og Bordeaux. |
| Grand vin | Bordeaux-husets hovedvin, til forskel fra dets andenvin. Ikke beskyttet. |
| Gutsabfüllung | Tysk: aftappet på ejendommen af egne druer, af en vinfagligt uddannet. |
| Halbtrocken | Tysk for halvtør: højst 12 g restsukker pr. liter — eller 18 g, når syren er høj. Se sødmeordene. |
| Hedvin | Vin tilsat druesprit under eller efter gæringen. 15-22 % alkohol. Port, sherry, madeira, marsala og muscat. |
| Hektar | 10.000 kvadratmeter. Udbytte måles i hektoliter pr. hektar. |
| Hektoliter | 100 liter. Måles pr. hektar (hl/ha) som udbytte — jo lavere udbytte, desto mere koncentreret vin. |
| Hugo | Prosecco med hyldeblomstsirup, danskvand, mynte og lime. Opfundet i Sydtyrol i 2005. |
| IGP / IGT | Beskyttet geografisk betegnelse. Se landvin. |
| Kabinett, Spätlese og Auslese | Prädikat-trinene fra Kabinett til Trockenbeerenauslese måler druernes modenhed ved høst — ikke vinens sødme. |
| Karaffel | Glaskande til at lufte vin eller hælde bundfald fra. Se dekanter. |
| Kir royal | Champagne med et skvæt solbærlikør, klassisk 9 dele til 1. Med hvidvin i stedet hedder den bare kir. |
| Klon | Udvalgt variant af en druesort, formeret fra én moderplante. Se vinstok. |
| Korkprop | Proppen af naturkork. «Korket» vin skyldes stoffet TCA og lugter af våd pap — ikke af smuldrende kork. |
| Lambrusco | Let mousserende rødvin fra Emilia-Romagna, lavet på lambrusco-druen. Findes tør (secco), halvtør og sød. |
| Landvin | EU’s mellemtrin: beskyttet geografisk betegnelse. Hedder IGP i Frankrig, IGT i Italien, Vino de la Tierra i Spanien. |
| Liebfraumilch | Tysk halvsød hvidvin, mindst 70 % riesling, silvaner, müller-thurgau eller kerner fra fire navngivne regioner. Regelsat, men uden regional prestige. |
| Lies | Gærbundfaldet i fadet. «Sur lie» betyder lagret på lies. Se bâtonnage. |
| Lieu-dit | Navngiven parcel i vinmarken. Fortæller hvor druerne kom fra — men er ikke i sig selv et kvalitetstrin. |
| Lysslag | Vinfejl fra dagslys eller lysstofrør. Lugter af våd uld og kogt kål. |
| Maceration | Saftens kontakt med skind, kerner og stilke. Trækker farve, tannin og aroma ud i vinen. |
| Madeira | Portugisisk hedvin fra øen Madeira, opvarmet under lagring. Fire klassiske druer fra tør sercial til sød malmsey. |
| Magnum | Flaske på 1,5 liter, svarende til to almindelige. Vin modner langsommere i store flasker. |
| Malolaktisk gæring | Bakteriel omdannelse af skarp æblesyre til blød mælkesyre. Kaldes også malo eller MLF. |
| Marsala | Siciliansk hedvin, DOC siden 1969. Tre farver (oro, ambra, rubino) og lagringstrin fra fine til vergine. |
| Mas | Sydfransk gårdejendom, brugt som betegnelse i Languedoc og Provence. |
| Mistelle | Druemost tilsat sprit, før gæringen begynder. Grundlag for blandt andet Pineau des Charentes. |
| Moscato | Druefamilie med intens blomsterduft. Bruges til alt fra let sød Moscato d’Asti til stærk sød hedvin. |
| Mosto cotto | Kogt druemost, der giver farve og sødme til blandt andet ambra-marsala. |
| Mousse | Skummet i et glas mousserende vin — dets tæthed og varighed. |
| Naturvin | Vin gæret på vilde gærceller uden tilsætningsstoffer og med minimal eller ingen svovl. Ikke en beskyttet betegnelse. |
| Négociant | Handelshus, der køber druer eller færdig vin ind og aftapper under eget navn. |
| Non vintage | Vin blandet af flere årgange, så husets stil er ens hvert år. Modsætningen er millésime — én årgang. |
| Non vintage (NV) | Mousserende vin blandet på tværs af årgange. Se assemblage. |
| Orange vin | Hvidvin gæret med skindet på, som var den en rødvin. Giver farve, tannin og en tørrere mundfølelse. |
| Oxidation | Vinens reaktion med ilt. Ønsket i sherry og madeira, en fejl i frisk hvidvin. |
| Passito | Italiensk vin af tørrede druer. Metoden bag blandt andet amarone. |
| Perlwein | Tysk let perlende vin. Se frizzante. |
| Pét-nat | Mousserende vin aftappet før endt gæring, så boblen dannes i flasken. Ofte uklar og lukket med kronkapsel. |
| Phylloxera | Bladlus fra Nordamerika, der æder vinstokkens rødder. Ødelagde Europas vinmarker fra 1860’erne. |
| Pièce | Burgundisk egefad på 228 liter. |
| Primær aroma | Duft, der kommer fra druen selv — frugt, blomst, urt. |
| Prädikat | Tyske trin efter druernes modenhed ved høst — ikke vinens sødme. Se Kabinett, Spätlese og Auslese. |
| Recioto | Sød vin fra Veneto af tørrede druer, hvor gæringen standses. Amarones søde slægtning. |
| Reserva | Spansk: fastsatte mindstekrav til lagring, strengere end crianza. |
| Retsina | Græsk hvidvin tilsat harpiks fra aleppofyr under gæringen. Beskyttet betegnelse, kun fra Grækenland. |
| Ripasso | Valpolicella genforgæret på amarones druerester. Se valpolicella. |
| Riserva | Italiensk: længere lagring, fastsat af den enkelte appellation. |
| Robert Parker | Amerikansk vinkritiker, der udbredte 100-punktsskalaen. Skalaen starter reelt ved 50 point. |
| Rodstok | Den amerikanske rod, den europæiske vinstok podes på. Se phylloxera. |
| Rosé | Vin med kort skindkontakt, så farven bliver lys. Se maceration. |
| Rosé champagne | Champagne med farve fra blå druer — enten ved at blande rødvin i (assemblage) eller ved kort skindkontakt (saignée). |
| Saignée | At tappe saft fra en rødvinstank tidligt — giver rosé og koncentrerer resten. |
| Sangria | Spansk vinbowle af rødvin, frugt og ofte lidt sprit. Navnet må kun bruges om produkter fra Spanien og Portugal. |
| Sec | Fransk for tør. På mousserende vin dog 17-32 g sukker. Se brut. |
| Sekt | Tysk mousserende vin. «Winzersekt» er lavet af producentens egne druer. |
| Sekundær aroma | Duft skabt under gæringen — gær, brøddej, smør. |
| Sherry | Spansk hedvin fra Jerez, lavet på palomino og lagret i solera. Findes fra knastør fino til sirupssød PX. |
| Skruelåg | Lukning uden kork. Ingen korksmag og ingen variation. Se korkprop. |
| Skål | Fælles udbringning af en drikkeskål. Ordet dækker både handlingen og det, man siger. |
| Solera | Lagringssystem, hvor der kun tappes en del af det ældste fad, og resten fyldes op med yngre vin. Giver en vin uden årgang. |
| Sommelier | Restaurantens vinansvarlige. Titlen er ikke beskyttet; de anerkendte uddannelser er WSET og Court of Master Sommeliers. |
| Spritz | Venetiansk aperitif af prosecco, bitterlikør og danskvand — klassisk 3-2-1 over is. |
| Spumante | Italiensk for «mousserende». Kræver mindst 3 bars tryk i flasken — mod frizzantes 1-2,5 bar. |
| Sulfitter | Svovlforbindelser, der beskytter vinen mod ilt og bakterier. Skal deklareres over 10 mg pr. liter. |
| Supertoscaner | Toscansk vin uden for DOC-reglerne, typisk med bordeauxdruer. Se landvin. |
| Sur lie | Lagret på gærbundfaldet. Står ofte på Muscadet fra Loire. |
| Tenuta | Italiensk for landejendom, brugt som producentbetegnelse. |
| Terroir | Summen af jordbund, klima, terræn og lokal tradition på ét bestemt sted. Kan ikke flyttes. |
| Tertiær aroma | Duft, der opstår ved lagring — læder, svamp, tobak, tørret frugt. |
| Tinaja | Spansk lerkar til gæring og lagring. Se amfora. |
| Trocken | Tysk for «tør». Halbtrocken, feinherb, lieblich og süß er de næste trin op ad sødmestigen. |
| Trockenbeerenauslese | Det højeste tyske Prädikat-trin: ædelrådne, indtørrede druer, mindst 150 °Oe. Se prädikat-trinene. |
| Vandmærke | Se vinsten for de krystaller, der ofte forveksles med urenheder. |
| Véraison | Det tidspunkt i august, hvor druerne skifter farve og begynder at lagre sukker. |
| Vermouth | Aromatiseret vin med tilsat sprit, sukker og urter — malurt er obligatorisk. Mindst 75 % vin. |
| Vieilles vignes | Fransk for gamle vinstokke. Ikke juridisk defineret. Se vinstok. |
| Vigna | Italiensk for en navngiven vinmark. Se lieu-dit. |
| Vin de Pays | Ældre fransk betegnelse for landvin, i dag IGP. Se landvin. |
| Vin jaune | Tør, oxidativ hvidvin fra Jura af savagnin, lagret 6 år og 3 mdr. under en gærfilm. Flasken rummer 62 cl. |
| Vin Santo | Toscansk sød vin af druer tørret på måtter, lagret år i små fade. Serveres klassisk til cantucci. |
| Vingård | Både vinmarken og virksomheden bag vinen. På dansk bruges ordet om begge dele. |
| Vinho verde | Portugisisk ung, frisk og ofte let perlende vin fra Minho. |
| Vinkort | Restaurantens liste over vine. Ordnes typisk efter farve og område — sjældent efter smag. |
| Vinkælder | Rum til lagring af vin. Kræver stabil temperatur på 10-14 °C, mørke, ro og en vis luftfugtighed. |
| Vinprop | Prop til at lukke en åbnet flaske. Vakuumpumper forlænger holdbarheden nogle dage. |
| Vinsten | Krystaller af vinsyre, der falder ud ved kulde. Smagløse og harmløse — ikke glasskår eller sukker. |
| Vinstok | Vinplanten. Lever i årtier; giver færre, men mere koncentrerede druer med alderen. Næsten altid podet. |
| Vintage | Årgang. På portvin og champagne desuden en kategori, der kun laves i gode år. |
| Weingut | Tysk vinejendom, der laver vin af egne druer. Modsat Weinkellerei, som køber druer eller vin ind. |
| Æblesyre | Den skarpe syre i umodne druer. Omdannes ved malolaktisk gæring. |
| Ædelråd | Botrytis under de rigtige forhold. Se botrytis. |
| Årgang | Året, druerne blev høstet. Se årgangstabellen for 15 regioner. |
Mangler der et ord?
Ordbogen bygges videre, i takt med at vi kan sætte en regel, et tal eller et konkret eksempel bag hvert opslag — vi tilføjer ikke ord, vi kun kan omskrive fra andres ordbøger. Savner du et begreb, må du meget gerne skrive til os, så ryger det på listen.