Tannino får provision, når du køber via links markeret «hos». Det ændrer hverken pris eller rækkefølge. Sådan tjener vi penge
Vinordbog · vinmark og drue

Vingård

Opdateret 22. september 2026

På dansk bruges «vingård» om to ting på én gang: selve vinmarken med stokkene, og virksomheden der laver vinen. Andre sprog skelner — engelsk har vineyard for marken og winery for produktionen, fransk har vigne og cave, tysk har Weinberg og Weingut. På dansk må sammenhængen afgøre det. Vil man være præcis, kan man sige vinmark om jorden og vineri om bygningen, hvor vinen laves.

Hvad sker der i vinmarken hen over året?

Fem faser, som gentager sig hvert år på den nordlige halvkugle. Vinter (dec-feb): stokkene er i dvale, og der beskæres — årets vigtigste indgreb, fordi beskæringen bestemmer, hvor mange klaser stokken bærer. Forår (mar-maj): knopbrud og de første skud, den mest sårbare tid, hvor nattefrost kan koste hele høsten. Sommer (jun-jul): blomstring og frugtsætning, derefter eventuel grønhøst. Sensommer (aug): véraison, hvor druerne skifter farve og begynder at lagre sukker. Efterår (sep-okt): høst.

Vine fra danske vingårde

Annonce · Tannino får provision ved køb · priser fra forhandlernes feeds · 4/10-2026

Flere forslag 5 flasker fra 2 forhandlere · sorteret efter pris

Dansk vin: flere flasker med pris

Hvor stor er en vingård typisk?

Meget mindre end de fleste tror — særligt i Europa. En hektar vinmark giver ved et typisk kvalitetsudbytte på 40-50 hektoliter omkring 5.000-6.500 flasker. Mange anerkendte bourgognedomæner ejer under 10 hektar i alt, fordelt på et dusin små parceller, mens et enkelt château i Bordeaux kan have 100 hektar samlet. I den nye verden er skalaen en helt anden igen: enkelte australske og californiske ejendomme tæller tusinder af hektar.

Findes der danske vingårde?

Ja — og de er en ung, men reel kategori. Danmark blev anerkendt som vinproducerende land af EU i 2000, og der findes i dag kommercielle vingårde på Fyn, Sjælland, Lolland-Falster, Bornholm og i Jylland. De dyrker overvejende svamperesistente krydsninger som solaris, rondo og cabernet cortis, der modner i det korte, kølige danske vækstsæson, og hovedvægten ligger på hvidvin og mousserende vin, hvor den høje syre er en fordel.

Se også