Vinguide · druer

Druer

Klase af druer tæt på
Foto: Sharath G. / Pexels

Druen afgør ofte mere om, hvordan en vin smager, end regionen den kommer fra — to producenter i samme by kan lave vidt forskellig vin, hvis den ene bruger pinot noir og den anden cabernet sauvignon. Er du ny i vin, er druen derfor et bedre sted at starte end landkortet: kender du smagen af 4-5 druer, kan du gætte dig ganske langt, selv på en etiket fra en region, du aldrig har hørt om.

Røde druer gæres med skallerne på, som giver farve, tannin og til dels smag — fra pinot noirs lette, tynde stil til cabernet sauvignons mørke og tanninrige. Hvide druer presses og gæres uden skallerne og er derfor altid lysere i farven og typisk mere syrlige, fra rieslings knastørre spektrum til chardonnays fyldige, ofte fadlagrede udgave. Nogle druer, som pinot grigio/gris, ligger et sted midt imellem afhængigt af, hvor de dyrkes.

  • Pinot noirBourgognens lette, syrlige rødvinsdrue — svær at dyrke, sjældent billig
  • RieslingTysklands drue; fra knastør til dessertsød, altid høj syre
  • ChardonnayVerdens mest dyrkede hvide drue — helt forskellig med og uden fad
  • Sauvignon blancFrisk, grøn og syrlig; kendt fra Loire og New Zealand
  • Pinot grigioSamme drue som pinot gris, men to helt forskellige stile
  • ZinfandelCaliforniens drue — samme genetiske drue som Italiens primitivo
  • NebbioloBag Barolo og Barbaresco; lys farve, høj syre, høj tannin
  • PrimitivoSyditaliens solmodne, fyldige rødvinsdrue
  • Grüner veltlinerØstrigs signaturdrue; hvid peber og grønt æble
  • Cabernet sauvignonVerdens mest plantede rødvinsdrue; kraftig og tanninrig
  • MerlotBlødere makker til cabernet sauvignon; ofte en god vej ind i rødvin
  • ShirazSamme drue som syrah; mørk og kraftig i Australien, pebret i Rhône
  • GewürztraminerAlsaces mest aromatiske drue; lychee og rosenblade
  • TempranilloRiojas drue; kendt for lang lagring på amerikansk egetræ
  • SangioveseBag Chianti og Brunello; Italiens mest plantede røde drue

Kender du stedet, men ikke druen? Se regioner (amarone, barolo, chianti, chablis m.fl.). Kender du hverken drue eller sted, men typen? Se typer (portvin, champagne, alkoholfri vin, mousserende vin m.fl.).