Tempranillo

Opdateret 19. august 2026

Tempranillo er Spaniens vigtigste røde drue og hovedingrediensen i landets tre mest kendte rødvinsregioner: Rioja, Ribera del Duero og Toro. Druen optræder under forskellige lokale navne — tinto fino i Ribera del Duero, tinta de Toro i Toro — men er genetisk den samme. Den giver en fyldig, moderat syrlig vin med kirsebær og læder, der ofte lagres på amerikansk eg, hvilket tilføjer vanilje og kokos til smagen. En god Rioja Reserva koster typisk 130-250 kr i Danmark.

Druer

Tempranillo (tinto fino, tinta de Toro)

Region

Rioja, Ribera del Duero, Toro (Spanien)

Alkohol

13-14,5 %

Servering

16-18 °C

Hvad hedder tempranillo i Ribera del Duero og Toro?

Samme drue optræder under flere lokale navne i Spanien, afhængigt af regionen. I Ribera del Duero kaldes den tinto fino eller tinta del país, mens den i Toro-regionen, længere vest ad Duero-floden, går under navnet tinta de Toro. I Rioja bruges normalt bare «tempranillo», og andre steder i Spanien og Portugal går druen under navne som cencibel eller tinta roriz. Navnene fortæller ikke om en anden drue, men om lokale kloner tilpasset gennem generationer til hver regions klima og jord — Toros varmere, tørrere klima giver ofte den mest alkoholtunge og mørkeste udgave af de tre.

Hvad betyder crianza, reserva og gran reserva?

Betegnelserne er lovbestemte lagringskategorier i Rioja DOCa, ikke smagsvurderinger — de fortæller, hvor længe vinen har ligget på fad og flaske, før den må sælges.

Jo længere lagring, jo blødere tannin og mere udviklede toner af læder, tobak og tørret frugt — men også jo mindre af den friske, primære kirsebærfrugt.

Hvordan smager tempranillo?

• Kirsebær og tørret tomat — den bærende, moderat syrlige frugt i ung alder.
• Læder og tobak — tydeligst i reserva og gran reserva efter flere års lagring.
• Vanilje og kokos — fra amerikansk egefad, et klassisk Rioja-kendetegn siden 1800-tallet.
• Moderat tannin — mindre stram end cabernet sauvignon, og endnu blødere efter fadlagring.

Hvad er forskellen på Rioja og Ribera del Duero?

Rioja tillader traditionelt en andel af andre druer (fx garnacha) og har historisk brugt mest amerikansk eg, hvilket giver den karakteristiske vanilje/kokos-tone og en lidt mere afrundet, tilgængelig stil. Ribera del Duero kræver typisk mindst 75 % tinto fino, ligger højere og køligere langs Duero-floden, og bruger oftere fransk eg, hvilket giver en mørkere, mere koncentreret og strammere stil med mindre af den søde egetone. Begge regioner bruger samme lagringsbetegnelser (crianza/reserva/gran reserva), blot med samme minimumskrav som i tabellen ovenfor. Læs mere om klassifikationen og stilen i vores Rioja-guide.

Hvad er forskellen på Riojas tre underzoner?

Rioja DOCa er delt i tre underzoner med hver sin stil. Rioja Alta, det køligste og højestliggende område, giver de mest strukturerede, syrlige vine med bedst lagringsevne. Rioja Alavesa, med kalkholdig jord og et lidt køligere klima, giver friske, aromatiske vine. Rioja Oriental (indtil 2018 kaldet Rioja Baja), det varmeste og laveste område, giver mere alkoholtunge, frugtfyldte vine og bidrager desuden med det meste af regionens garnacha. De fleste Rioja-flasker er blandet fra flere underzoner, men enkeltmarks-vine («viñedos singulares») angiver ofte, hvilken zone druerne kommer fra.

Hvad passer tempranillo til?

Den moderate syre og bløde tannin gør tempranillo velegnet til spansk mad som chorizo, lammekød og lagrede oste — manchego er et klassisk match, fordi ostens salte, nøddeagtige smag matcher vinens vanilje- og læder-toner fra fadlagringen. En ung crianza passer også fint til hverdagsretter som paella eller grillet svinekød, mens en gran reserva bedst nydes til mere selvstændige, kødtunge retter. Se flere forslag i vores guide til vin og ost.