Reklame · Artiklen indeholder reklamelinks. Køber du eller beder om tilbud via et link, får tannino.dk provision. Det ændrer ikke din pris.
Barolo
Opdateret 16. november 2026
Barolo er en tør, kraftig italiensk rødvin på 100 % nebbiolo fra 11 kommuner i Langhe i Piemonte, lagret mindst 38 måneder (Barolo Riserva 62) — «kongernes vin og vinenes konge».
Tre baroloer i tre prisklasser
Annonce · Tannino får provision ved køb · priser fra forhandlernes feeds · 20/11-2026
375 krhos Buus Vine
520 krhos Johnsen Wine
600 krhos Johnsen Wine
Flere forslag 9 flasker fra 4 forhandlere · sorteret efter pris
- Barolo Bronzino DOCG Fratelli Aresca 2022hos DH Wines299 kr
- Barolo Riservahos Otto Suenson325 kr
- Ruggeri Corsini Barolo Bussia Corsini 2012hos Buus Vine375 kr
- Azienda Agricola Santamaria Capalòt Barolo 2019hos Buus Vine499 kr
- Barolo DOCGhos Otto Suenson525 kr
- Barolo Bussia DOCG 2020 Alberto Ballarinhos DH Wines549 kr
- Mauro Sebaste Barolo DOCG Cerretta 2016hos DH Wines599 kr
- G.D. Vajra Albe Barolo 2016hos Winther Vin639 kr
- Burzi Barolo Capalot Vecchie Viti 2017hos Buus Vine649 kr

Er der barolo på tilbud lige nu?
Ja — 7 af de 66 flasker barolo, vi måler hos 6 danske forhandlere, er sat ned lige nu ifølge butikkernes egne priser (målt 16. november 2026). Største rabat er 43 %. Medianprisen på en flaske barolo er 600 kr, billigste 299 kr, dyreste 5.799 kr.
- Flasker målt
- 66 hos 6 forhandlere
- Median
- 600 kr
- Prisspænd
- 299-5.799 kr
- Dokumenteret nedsat
- 7 flasker, op til 43 %
Målt 16. november 2026 på 66 flasker fra DH Wines, Johnsen Wine, Winther Vin, Otto Suenson, Winefriends, Buus Vine. Det er de forhandlerfeeds, vi selv henter, ikke hele det danske marked — og priserne ændrer sig løbende.
- Druer
- Nebbiolo 100 %
- Region
- Langhe, Piemonte (11 kommuner omkring Alba)
- Lagring
- min. 38 mdr., Riserva 62 mdr.
- Alkohol
- min. 13 %
- Servering
- 16-18 °C, dekantér 1-2 timer
Hvad er barolo vin? En italiensk rødvin fra 11 kommuner i Piemonte
Barolo er en italiensk rødvin med DOCG-status (Denominazione di Origine Controllata e Garantita, Italiens højeste klassifikation), lavet udelukkende på nebbiolo fra 11 kommuner i Langhe-bakkerne syd for byen Alba i det nordvestlige Italien. Den kombination har gjort barolo til en af de mest ikoniske vine fra det nordvestlige Italien. Navnet er beskyttet: barolo vin må kun komme fra dette afgrænsede område og fra denne ene drue, og nebbiolo dyrket uden for zonen — selv i nabokommunerne — må ikke hedde barolo. De 11 kommuner dækker tilsammen omkring 2.000 hektar vinmarker, hvilket er beskedent i internationalt perspektiv, og det er en af grundene til, at ægte barolo aldrig bliver en billig hverdagsvin.
Kommunerne Barolo, La Morra, Castiglione Falletto, Serralunga d’Alba og Monforte d’Alba står for størstedelen af produktionen, mens Verduno, Novello, Cherasco, Diano d’Alba, Roddi og Grinzane Cavour bidrager med mindre arealer. Vinen har navn efter selve byen Barolo, hvor stilen som tør kvalitetsvin blev formet i midten af 1800-tallet — blandt andet med hjælp fra den franske ønolog Louis Oudart, der indførte fuld gæring af nebbiolo, så sukkeret blev til alkohol i stedet for at give en sødlig vin. Savoy-kongehuset i Torino tog vinen til sig, og derfra stammer tilnavnet «il re dei vini, il vino dei re» — vinenes konge og kongernes vin. Barolo fik DOC-status i 1966 og blev i 1980 en af Italiens første DOCG-vine.
Hvilken drue er barolo lavet af? Nebbiolo, en blå drue, der modner sent
Barolo laves af 100 % nebbiolo, og nebbiolo-druen er en blå drue med tynde skaller, lys farve, høj syre og markante tanniner. Druen modner sent — høsten falder typisk i oktober, ofte et par uger efter de øvrige røde druer i Piemonte — og navnet kædes ofte sammen med det italienske ord nebbia (tåge), der ligger over Langhe-bakkerne om efteråret. Druen kræver de varmeste pladser: vinmarkerne ligger på stejle skråninger, gerne mod syd, sydøst eller sydvest, mellem 170 og 540 meter over havet, mens dalbunden og de kølige nordskråninger ikke må bruges til barolo. Vinmarkerne på de høje skråninger får mest sol, og kombinationen af varme sommerdage, kølige nætter og kølige vintre giver druen den syre og de aromaer, der gør nebbiolo-druen så svær at efterligne andre steder i verden. Læs mere om druen på siden om nebbiolo.
Hvordan smager barolo? Røde bær, tørrede blomster og markante tanniner
Klassisk barolo dufter af røde bær, kirsebær, tørrede blomster (især roser), tjære og lakrids, ofte med krydderier som anis, sort peber og krydderurter — og med alderen svampe, læder og skovbund. På ganen er vinen kendetegnet ved en kombination, der er sjælden blandt rødvine: høj syre og markante tanniner på samme tid — syre som i en kølig hvidvin, men med tannin som i de kraftigste rødvine. Farven er overraskende lys og gennemsigtig, og den narrer mange til at tro, at det er en let vin, men smagen er kraftfuld med markant struktur. Unge baroloer føles ofte stramme, fordi tanninerne dominerer frugten; med årene bliver farven teglstensrød, frugten træder tilbage, og de florale noter, tørret frugt og lakrids tager over, mens de friske kirsebær bliver til syltede kirsebær. En klassisk barolo har flot balance mellem frisk syre, intens frugt og tannin, og det er netop den balance, der gør barolo til en af verdens mest lagringsdygtige rødvine. Sådan smager barolo, når den er ung: duften er mere åben end smagen, så det betaler sig at åbne vinen og give den luft, før man dømmer den.
Hvad kræver DOCG-reglerne? 38 måneders lagring for barolo, 62 for Barolo Riserva
Barolo skal lagres mindst 38 måneder regnet fra 1. november i høståret, heraf mindst 18 måneder på egetræsfade, og laves af 100 % nebbiolo med mindst 13 % alkohol. Det er fastlagt i reglerne for, hvordan barolo produceres (disciplinare di produzione for Barolo DOCG). En Barolo Riserva skal lagres i mindst 62 måneder, stadig med mindst 18 måneder på fad. Det betyder, at selv den yngste barolo DOCG på hylden er mindst tre år gammel, når den sælges — modsat de fleste rødvine, der sælges året efter høst.
| Klassifikation | Minimum lagring i alt | Heraf på fad | Maks. udbytte |
|---|---|---|---|
| Barolo DOCG | 38 måneder | 18 måneder | 8 tons druer pr. hektar |
| Barolo Riserva DOCG | 62 måneder | 18 måneder | 8 tons druer pr. hektar |
| Barolo med MGA + «vigna» (enkeltmark) | 38 / 62 måneder | 18 måneder | 7,2 tons druer pr. hektar |
Reglerne begrænser også, hvor druerne må dyrkes (kun udpegede skråninger i de 11 kommuner), og hvor meget der må høstes pr. hektar. De lave udbytter og den lange lagring holder produktionen nede og prisen oppe sammenlignet med mere fleksible italienske kvalitetsvine som Langhe Nebbiolo.
Hvad kendetegner kommunerne? Barolo, La Morra, Serralunga d’Alba og 8 andre
Barolo fra La Morra og Barolo-kommunen er typisk duftende og elegant, mens barolo fra Serralunga d’Alba og Monforte d’Alba er kraftigere og mere lagringskrævende — fordi jordbunden skifter markant mellem de 11 kommuner, hvor der produceres barolo. La Morra og Barolo-kommunen ligger overvejende på lettere, kalkholdig mergel fra Tortonian-perioden, som typisk giver duftende, elegante og tidligere tilgængelige vine med florale noter — en elegant barolo fra La Morra er ofte det bedste sted at starte. Serralunga d’Alba og Monforte d’Alba ligger derimod på mere kompakt mergel med sandsten fra Helvetian-perioden, som giver mere kraft, markante tanniner og stort lagringspotentiale. Castiglione Falletto ligger midt imellem og giver ofte vine, der forener kraft og elegance.
En etiket med en enkelt mark (fx Cannubi i Barolo-kommunen, Brunate mellem Barolo og La Morra, Bussia i Monforte d’Alba eller Bricco Boschis i Castiglione Falletto) er typisk en dyrere, mere ambitiøs flaske end producentens standardudgave, som ofte blander druer fra flere marker eller kommuner. Siden 2010 har de 181 anerkendte marknavne (Menzioni Geografiche Aggiuntive, MGA — heraf 11 kommunenavne) kunnet stå officielt på etiketten, så det er nemmere at se, præcis hvor druerne er høstet.
Traditionel eller moderne barolo: hvad er forskellen på de to skoler?
Traditionel barolo — den gamle skole — gæres med lang maceration på skallerne og lagres i store, gamle egetræsfade (botti) af slavonsk eller fransk eg, som tilfører næsten ingen egesmag. Resultatet er en klassisk barolo med markante tanniner og høj syre, der kræver mange år i kælderen, men kan holde i årtier. Den nye skole bruger kortere maceration og små franske barriques, ofte nye, hvilket giver blødere tanniner, mere synlig frugt og et strejf af vanilje og krydderier — og en vin, der kan drikkes tidligere.
Striden mellem de to skoler var så skarp i 1980’erne og 90’erne, at den fik tilnavnet «Barolo-krigen». Traditionalisterne holdt fast i de gamle fade, mens de moderne producenter fik vind i sejlene, da den amerikanske vinkritiker Robert Parker og andre internationale anmeldere gav høje point til den frugtrige, fadprægede stil. I dag er fronterne blødt op: de fleste producenter ligger et sted mellem de to yderpunkter, og hverken traditionel eller moderne stil er «den rigtige» — det er en smagssag, ikke en kvalitetsforskel. I dag får vinene fra begge skoler topkarakterer, og Robert Parkers point betyder mindre end producentens navn.
Hvilke producenter laver de bedste baroloer?
De bedste producenter af barolo tæller blandt andre Giacomo Conterno, Bartolo Mascarello, Vietti og Elio Altare, og de spænder over begge skoler — navnet på producenten siger ofte mere om stilen end kommunen. Blandt de klassiske, traditionelle huse er Giacomo Conterno, Bartolo Mascarello, Giuseppe Rinaldi, Cavallotto (Bricco Boschis i Castiglione Falletto) og Borgogno. Blandt de mest kendte modernister er Elio Altare, Paolo Scavino og Domenico Clerico, mens fx Vietti, G.D. Vajra, Luciano Sandrone og Luigi Einaudi — huset i Dogliani, som blev grundlagt i 1897 af den senere italienske præsident af samme navn — ligger i midten med både elegance og struktur. Kender du ikke producenten, er kommunen og et eventuelt marknavn på etiketten det næstbedste spor til, om vinen er elegant og tidligt klar eller kraftig og lagringskrævende.
Hvad passer barolo til? Trøfler, lagrede oste og braiseret oksekød
- Trøfler — Alba er hjemsted for den hvide trøffel, og pasta med trøfler (tajarin) eller risotto er den lokale klassiker til barolo.
- Modne oste og lagrede oste (parmesan, lagret pecorino, Castelmagno fra Piemonte) — vinens syre og tannin skærer gennem fedtet.
- Braiseret oksekød og vildt — brasato al barolo (oksekød braiseret i vinen), oksekind, vildsvin og hjort.
- Kraftige retter med svampe — karl johan, kantareller og andre efterårssvampe matcher vinens jordtoner.
- Ikke fisk eller let mad — de markante tanniner overdøver sarte smage.
Se flere forslag under vin til ost.
Hvad er forskellen på barolo og barbaresco?
Barbaresco er barolos «lillebror» fra et naboområde nordøst for Alba, lavet på samme drue, nebbiolo, men med kortere lovpligtig lagring: mindst 26 måneder i alt (50 for Riserva) mod barolos 38 (62 for Riserva). Barbaresco er generelt mere elegant og tidligere tilgængelig, men forskellen på den bedste barbaresco og en elegant barolo fra La Morra kan være svær at få øje på blindt. Skal vinen drikkes i aften, er en barbaresco fra en god producent ofte det sikrere valg end en ung barolo.
Hvor længe skal en barolo ligge? Typisk 15-25 år fra årgangen
De høje niveauer af tanniner og syre betyder, at unge baroloer ofte smager stramme og lukkede de første 8-10 år efter høst, selvom den lovpligtige lagring på 38 måneder er overstået, når de kommer i handlen. De fleste baroloer topper mellem 15 og 25 år efter årgangen, og de bedste baroloer fra stærke årgange og de kraftigste kommuner (Serralunga og Monforte) kan holde i 30 år eller mere — få andre rødvine i verden kan det samme. Baroloer fra de lettere kommuner (La Morra, dele af Barolo-kommunen) og fra moderne producenter er ofte klar tidligere. Tjek årgangstabellen, før du åbner en flaske fra kælderen, og brug en dekanter til at åbne vinen op — 1-2 timers luft gør en tydelig forskel på både duft og tekstur.
Hvordan finder du en god barolo uden at betale for navnet?
Mange barolo-producenter laver også en Langhe Nebbiolo eller Nebbiolo d’Alba — samme drue, ofte fra samme vinmarker, men uden den lange lovpligtige lagring og til en brøkdel af prisen. Den er en god vin at starte med, hvis du vil smage stilen uden at betale DOCG-prisen. Omvendt koster en flaske med et enkelt marknavn («cru» eller «vigna») typisk markant mere end husets standardudgave, uden at det nødvendigvis giver en bedre oplevelse for den, der ikke kender de enkelte marker. Ordet «Riserva» garanterer længere lagring, men ikke i sig selv højere kvalitet: nogle laver kun Barolo Riserva i de bedste årgange, andre hvert år. Læs derfor etiketten samlet — producent, kommune og marknavn — og lad ikke «Riserva» stå alene som kvalitetstegn.
Hvad koster barolo i Danmark? Typisk 300-600 kr for en god flaske
En god barolo fra en anerkendt producent koster typisk 300-600 kr hos danske forhandlere, mens en barolo fra en enkelt navngiven mark ofte koster fra 500 kr og opefter, og de mest efterspurgte producenter kan koste flere tusinde kroner. Under 200 kr pr. flaske er det sjældent ægte barolo — oftere en Langhe Nebbiolo. Prisen afspejler både de 38-62 måneders lagring, der binder producentens kapital, og de lave udbytter pr. hektar. Se flaskerne øverst på siden for aktuelle priser hos danske forhandlere; vil du have stilen billigere, er en barolo fra en mindre kendt kommune (fx Verduno eller Novello) ofte et bedre sted at starte end det laveste prispunkt.
Kilder og metode. Disciplinare di produzione for Barolo DOCG og Barbaresco DOCG samt MGA-listen (Consorzio di Tutela Barolo Barbaresco Alba Langhe e Dogliani), forhandlerfeeds (priser, dagligt). Vi har ikke selv smagt flaskerne på listen; udvalget bygger på forhandlernes feeds og pris. Redaktør: Laust Kehlet, Black Spring ApS.