Vinstok
Opdateret 22. september 2026
En vinstok er den enkelte vinplante, Vitis vinifera, og den lever typisk 25-50 år i kommerciel dyrkning — enkelte marker har stokke på over hundrede. Med alderen falder udbyttet, mens koncentrationen stiger: rødderne når dybere ned og giver planten en jævnere vandforsyning, så druerne bliver færre, mindre og mere aromatiske. Det er baggrunden for betegnelsen vieilles vignes — gamle stokke — som dog ikke er juridisk defineret nogen steder.
Hvorfor er næsten alle vinstokke podede?
På grund af vinlusen. Efter at skadedyret ødelagde Europas vinmarker i sidste halvdel af 1800-tallet, blev løsningen at pode den europæiske vinstok på amerikanske rodstokke, som lusen ikke kan skade. Det betyder, at stort set hver eneste vinstok i verden i dag består af to planter: en amerikansk rod og en europæisk overdel. Enkelte områder med ren sandjord — dele af Chile, Colares i Portugal, marker i Sydaustralien — har uskadte, urodede stokke tilbage.
Hvad betyder rodstokken for vinen?
Mere end man skulle tro. Valget af rodstok afgør, hvor dybt rødderne går, hvor godt planten tåler tørke og kalk, og hvor kraftigt den vokser — og en for kraftigt voksende stok giver mange blade, meget frugt og tynd vin. Rodstokken er derfor et af de vigtigste valg, en vinbonde træffer, og det er samtidig et valg, der binder marken i 30 år. Den påvirker ikke smagen direkte, men gennem plantens vækstvilkår.
Hvad er forskellen på en klon og en druesort?
Skalaen inden for arten. En druesort er fx pinot noir; en klon er en bestemt udvalgt variant af pinot noir, formeret fra en enkelt moderplante med bestemte egenskaber — tidlig modning, mindre klaser, større modstandskraft. Der findes over tusind registrerede kloner af pinot noir alene. En massal selection er alternativet: i stedet for at plante én klon tages podekviste fra mange forskellige gamle stokke i marken, hvilket giver større genetisk bredde.
Se også
- Pinot noirEn drue, hvor stokkens alder kan smages
- PhylloxeraVinlusen, der tvang podningen frem
- VingårdÅrets gang i marken
- DruerDe 15 vigtigste druesorter
- Hele vinordbogen72 opslag fra appellation til vinsten