Tannino får provision, når du køber via links markeret «hos». Det ændrer ikke prisen; udenlandske webshops står sidst. Sådan tjener vi penge
Vinordbog · produktion og kælder

Chaptalisering

Opdateret 18. oktober 2026

Chaptalisering er tilsætning af sukker til druemosten før gæringen, så gæren har mere at arbejde med og vinen får en højere alkoholprocent. Det gør ikke vinen sød — sukkeret bliver omdannet til alkohol undervejs — og det er den mest udbredte misforståelse om metoden. Den er opkaldt efter Jean-Antoine Chaptal, Napoleons indenrigsminister, som beskrev teknikken i 1801, og den er lovreguleret ned til den enkelte region i EU.

Hvor er det tilladt?

Overvejende i de kølige, nordlige vinregioner, hvor druerne i dårlige år ikke bliver modne nok af sig selv. EU inddeler vinzonerne i bogstaver fra A til C, og jo køligere zone, desto større tilladt tilsætning: i Nordfrankrig, Tyskland og Østrig er chaptalisering tilladt inden for grænser, mens det i de sydlige zoner — Sydfrankrig, Italien, Spanien, Grækenland — er forbudt. Der må sydpå i stedet bruges koncentreret druemost, hvilket har samme virkning, men er en anden metode.

Kan man smage det?

Ikke direkte, men indirekte. Alkoholen er kemisk identisk, uanset om den kommer fra druesukker eller roesukker, så der er ingen «chaptaliseringssmag». Til gengæld kan en kraftigt chaptaliseret vin virke ubalanceret: alkoholen er høj, men frugten og modenheden svarer ikke til den, fordi druerne var umodne. Det giver en tynd, varm fornemmelse — meget alkohol, lidt krop — som er den egentlige indvending mod overdreven brug.

Er metoden på vej ud?

Den bliver mindre nødvendig. Et varmere klima betyder, at druer i de nordlige regioner nu oftere når fuld modenhed af sig selv, og flere producenter fravælger metoden af principielle grunde — den er blandt de tilsætninger, naturvinsbevægelsen afviser. Omvendt er problemet nogle steder vendt: i varme år handler det snarere om at sænke alkoholen, hvilket kræver helt andre indgreb.

Se også