Prosecco

Opdateret 19. august 2026

Prosecco er en italiensk mousserende vin lavet på mindst 85 % glera-druer ved tank-metoden (charmat/martinotti), hvor den anden gæring foregår i en trykbeholder og ikke på selve flasken. Det brede DOC-område dækker ni provinser i Veneto og Friuli-Venezia Giulia, mens de stejle bakker ved Conegliano Valdobbiadene og Asolo har egen DOCG-status med lavere udbytte og mere karakter — og Cartizze er den mest eksklusive enkeltmark inden i Valdobbiadene. En god flaske DOC koster typisk 100-150 kr, DOCG 150-250 kr.

Drue

Glera, min. 85 %

Metode

Tank/charmat (anden gæring i trykbeholder)

Alkohol

typisk 11-12 %

Servering

6-8 °C

Hvad er forskellen på Prosecco DOC og Prosecco Superiore DOCG?

Prosecco DOC er det brede, tilladte område — ni provinser i Veneto og Friuli-Venezia Giulia — med relativt højt tilladt udbytte per hektar og en enkel, hverdagsvenlig stil. Prosecco Superiore DOCG Conegliano Valdobbiadene, ophøjet fra DOC i 2009, er derimod afgrænset til de stejle bakker mellem byerne Conegliano og Valdobbiadene, hvor lavere udbytte og mere krævende dyrkning giver en mere kompleks vin. Asolo Prosecco DOCG dækker et mindre bakkeområde i nærheden med samme skærpede krav. Øverst i hierarkiet ligger Superiore di Cartizze, en enkelt mark på 107 hektar inde i Valdobbiadene, som må sætte «Cartizze» på etiketten alene — den dyreste og mest koncentrerede flaske i hele hierarkiet.

Hvad er charmat-metoden, og hvad er glera?

Charmat-metoden (også kaldet tank-metoden eller Martinotti-metoden) er den fremstillingsproces, der gør prosecco billigere og mere frugtig end champagne: den anden gæring foregår i en trykbeholder over dage til uger i stedet for på den enkelte flaske i måneder. Glera er den hvide drue, prosecco næsten altid laves på — mindst 85 % af blenden, resten kan være druer som verdiso eller bianchetta. Metoden bevarer de lyse, blomstrede og stenfrugtsprægede aromaer fra druerne, som ville drukne i den brød- og nøddekarakter, lang bærmelagring giver. En typisk DOC-prosecco dufter af grønne æbler og citrus, med en frisk, let sødlig smag og fine, vedvarende bobler i glasset.

Hvilken prosecco er tør — brut eller extra dry?

Brut er den tørreste af de gængse stilarter (6-12 g/l sukker); extra dry er faktisk sødere, ikke tørrere, selvom navnet lyder mere tørt. Sødmen afgøres af, hvor mange gram sukker per liter («dosage») der er tilbage efter gæringen, og her ligger extra dry (12-17 g/l) højere end brut. Størstedelen af prosecco sælges alligevel som extra dry, fordi glera-druens naturlige friskhed balancerer den lille smule ekstra sødme godt. Vil du have det aller tørreste, findes der også extra brut (0-6 g/l) og brut nature — også kaldet zéro dosage eller pas dosé — helt uden tilsat sukker.

Hvad er forskellen på spumante, frizzante og prosecco rosé?

Vino spumante er «fuldt mousserende» med et flasketryk på mindst 3 bar, typisk 4-6 bar, og skal derfor lukkes med champagneprop og trådkurv af sikkerhedshensyn — de fleste prosecco du finder i butikken, er spumante. Frizzante er «let perlende» med et lavere tryk, 1-2,5 bar, ofte lukket med en almindelig kapsel — en blidere, mindre skummende oplevelse og tit lidt billigere end spumante-udgaven af samme vin. Begge er mousserende vine i bred forstand, men kun spumante har trykket til at holde perlespillet lige så længe som champagne eller cava. Prosecco rosé DOC er en tredje variant, tilladt fra og med høsten 2020: den laves som glera tilsat 10-15 % pinot nero (pinot noir), der gæres kort på skallerne for at give farven og en let bærfrugtstone, og reglerne kræver mindst 60 dages lagring i trykbeholderen for at stabilisere farven og give vinen mere fylde end den hvide udgave.

Hvad er forskellen på prosecco og champagne?

Den største forskel er metoden: prosecco gæres anden gang i en trykbeholder (charmat-metoden), mens champagne gæres anden gang på den enkelte flaske i mindst 15 måneder, ofte flere år. Det giver champagne den brød- og nøddeagtige karakter fra lang bærmelagring, som prosecco ikke har — til gengæld beholder prosecco glera-druens friske, blomstrede frugt. Champagne laves typisk på tre druer — chardonnay, pinot noir og pinot meunier — fra en koldere region i det nordlige Frankrig, mens prosecco laves på glera fra Veneto og Friuli i det nordøstlige Italien. Prisen følger metoden: en god champagne starter typisk, hvor en DOCG-prosecco slutter (fra 250-300 kr), mod prosecco-ens 100-250 kr. Modsat champagne udvikler prosecco sig ikke i flasken og bør drikkes ung, inden for et par år efter køb. Til en uformel fest eller som aperitif er prosecco det mest solgte valg i Danmark; champagne gemmes oftere til de helt store anledninger.

Hvad passer prosecco til?

• Aperol spritz og lignende cocktails — prosecco er den mousserende base, de fleste spritz-drinks bygger på, og en oplagt aperitif før maden.
• Skaldyr, sushi og let fisk — syren og boblerne renser ganen mellem hver bid uden at overdøve det milde, rå eller dampede.
• Antipasti og milde oste — charcuteri, friske oste og grøntsager i olie matcher prosecco-ens lette frugt bedre end en tung rødvin.
• Frokost og brunch — den lette stil og lave pris gør prosecco til hverdagens boble, ikke kun festens.

Se mousserende vin for de tre fremstillingsmetoder og hvad du får for pengene i hver prisklasse.

Hvilken prisklasse skal du vælge?

DOC-prosecco i den billigste ende (under 100 kr) er ofte tynd og for sød; læg 100-150 kr, og kvaliteten løftes mærkbart. Skal det være noget særligt, giver en DOCG Conegliano Valdobbiadene eller Asolo (150-250 kr) mere fylde og finesse, og en Cartizze eller Rive-mark derover er prosecco på sit mest komplekse. Se vin til nytår for konkrete flasker.